19. november 2012

Fodpose til klapvogn

En investering i en klapvogn omfatter åbenbart ikke kun købet af en klapvogn. Man skal også købe regnslag og insektnet. Og fornylig blev jeg gjort opmærksom på endnu et accessory som er uundværligt i de kolde måneder - nemlig en fodpose/tæppe som kan isolere lidt mod den bidende kulde. Eftersom vi kun ejer en paraplyklapvogn er det af praktiske grunde ikke rigtig muligt bare at bruge et tæppe. Derfor har jeg lavet denne fodpose.



Yderstoffet er coated polyester, som er vandtæt og beregnet til udendørs brug. Inderstoffet er hvidt plys, som kan holde fødderne varme.

Langs den ene side er der lavet en velcro-kant, så posen kan åbnes i siden.

To hængsler holder posen fast på klapvognen + den hurtig kan afmonteres.

Et ekstra stykke aftageligt tæppe kan bruges til at putte op omkring maven eller foldes ned og give en pæn "pels-kant".

  Synes selv jeg har været ret kreativ med denne pose og detaljerne derpå.

5 kommentarer:

  1. Hvor er den flot!!

    Jeg kan ikke finde noget sted at tilmelde mig som fast læser herinde, kan det passe at du ikke har fået aktiveret det?

    Og ps du har koder på dine kommentarer, in case you didn´t know:)

    SvarSlet
  2. Ej hvor er den fin Ditte! Sejt at du bare har lavet en selv når man ikke kunne få en du gerne ville have! Wuhuuu :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Jeg tror nu mere det handler om at jeg er begyndt at stejle lidt over alt det udstyr en 1-årig kræver. Vi har simpelthen brugt så mange penge på Alberte de sidste par måneder, fordi alt baby-udstyret pludseligt ikke kan bruges mere. Ikke at jeg bebrejder Alberte noget. Kan godt forstå hun ikke gider lege med rangler osv.. Det er jo vigtigt hun har noget legetøj, der svarer til hendes udviklingstrin, samt tøj, der egner sig til udendørs leg i al slags vejr. Så nu skal vi have udstyr til et lille barn - og det er åbenbart mindst lige så dyrt som babyudstyret...

      Slet
  3. Hvor er den smart Ditte! Virkelig kreativ må jeg sige :)

    SvarSlet