21. juli 2012

Helt unik...?



Vi er alle unikke, ik? Det kan vi da hurtigt bilde os selv ind. Men faktum er at vi alle handler mad ind i netto og køber møbler i IKEA.

Da mit lille menneskebarn gik fra at være en lille baby til en stor pige på 1 år, fik hun et legekøkken fra IKEA i fødselsdagsgave af sin mormor. Eftersom små børn på 1 år ikke selv kan formulere en ønskeliste, måtte jeg som mor jo træde til med fornøjelse. Og sikke mange fine gaver det lille menneske fik. Men det kommer der nok flere indlæg om. 

Farens bidrag til ønskesedlen var forresten en trampolin. Og jeg tænkte ja ja, den kamp gider jeg virkelig ikke tage, for hvem gider købe en trampolin. Men jeg blev klogere og nu står der en stor grøn trampolin i børneværelset og fylder det hele - hmmm.

Nå, men tilbage til legekøkkenet. I dag har jeg fået det samlet. Jeg elsker at samle sådan nogle ting. Det minder mig om at lege med lego som barn. Og med en god vejledning er det faktisk lidt som en leg at samle møbler. Medmindre man er to om det, og ikke har samme fremgangsmåde. Derfor foretrækker jeg at gøre det alene.

Der er jo et væld af legekøkkener på markedet, men jeg synes nu alligevel at dette trækøkken er det flotteste. Men unikt, nej det er det vist ikke. Stort set alle børn jeg kender, ejer sådan et monstrum. Men det er min 1-årige jo ligeglad med. Er sikker på det bliver et stort hit hos hende.

Så nu sidder jeg bare og venter på at de kommer hjem fra ferie oppe hos farmor og farfar.

Mens jeg venter (eller rettere skriver mit speciale) overvejer jeg hvad der skal puttes i sådan et køkken, samt hvad jeg selv kan lave. Så nu har jeg en hel liste inde mit hoved:
  • Legemad
  • Gryder
  • Skeeer
  • Kopper
  • Knager
  • Hjemmetlavet viskestykker
  • Hjemmelavet grydelapper
  • Evt. nye greb (synes de er meget plastik-agtig)
  • Evt. tapet på skabslågen
Er der noget jeg har glemt?

5 kommentarer:

  1. Ej, øv, jeg havde skrevet en lang kommentar på det her indlæg den anden dag, fra min mobil. Men kan se at det ikke er gået igennem :-(

    Pointen var: Super fint legekøkken! Jeg har aldrig set det før :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, ja det bloger kan godt drille engang imellem. Forleden fik jeg den besked at jeg fælger 0 blogge. Wtf... Men efter lidt tid dukkede de frem igen. Det kan være din kommentar kommer senere :)

      Slet
  2. skønt køkken. En trampolin er ikke køn, men jeg har aldrig fortrudt at pigerne har virkelig brugt den, og det er en super god ide til deres motorik.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sandt at en trampolin er god for børns udvikling. Men eftersom vi bor i lejlighed, bliver pladsen lidt trang med sådan et monstrum. Nu er den sat til opbevaring i vores skur. Men den kommer bestemt frem igen, når Alberte er blevet lidt ældre og kan få mere glæde af den :)

      Slet
  3. Pigerne elsker deres legekøkken. Egentlig var det meningen at det skulle tilbage på værelset, men det står stadig i køkkenet efter 1½ år og jeg synes egentlig det er meget hyggeligt. De har fået rigtig mange ting til det, og der er altid ryddet op så måske er det derfor det er et stort hit.

    I pigernes køkken er der: grydesæt, røreskeer og glassæt fra Ikea, meget legemad i træ - mest kager, pizza, frugt, fine store kager med frugtpynt, en kagekone, isopsats med videre, hjemmesyede grydelapper og viskestykker, små karklude (en alm. delt i fire), en lille opvaskebørste (fra trævaref.), en krog til viskestykkerne (fra tiger), et plastic the-sæt (porcelæn sættet fra IKEA dur ikke til vores klinkegulve), en lille Magrethe skål, the-breve i træ og meget mere.

    Ved trævarefabrikkernes udsalg har de et rigtig stort udvalg i kvalitets træmad, men jeg har også været heldig at finde noget i god kvalitet i Netto og Aldi. Her svinger kvaliteten dog noget mere. Jeg foretrækker klart træmad, da det er robust og meget flottere. :)

    SvarSlet