11. marts 2012

Hæklet hagesmæk

Hellere for mange eller for lidt.

Efter jeg er blevet mor til en pige som spiser skemad, har jeg erfaret at gode store hagesmække er et absolut must - og helst mange af dem. Så det har jo givet mig en god anledning til at hækle en hel produktion i forskellige former og farver.
Er selv ret glad for den røde med solen. Den er så dejlig optimistisk og lidt a la OTA Solgryn. Desværre er den blevet lidt misfarvet efter mange vaske.

Her er nogle tips, hvis du selv vil give dig i kast med hæklenålen:
  • Brug en hæklenål der er en størrelse mindre end du plejer. På den måde bliver det mere tæt og derved ikke gennemblødt på få sekunder.
  • Brug bomuldsgarn. Jeg anvender gerne Drops Paris.
  • Sørg for at hagesmækken bliver stor nok (En for lille hagesmæk er simpelhen for træls)
  • Sørg for at båndene bliver lange nok, så det er nemt at lave en sløjfe i nakken
  • En hvid hagesmæk er en dum ide, hvis din trold spiser gulerodsmos eller andet med farve...
Derudover er det kun fantasien der sætter grænser!!

Næste gang jeg skal lave et par stykker, vil jeg sy dem i stof - bare for at prøve om det også er godt :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar