21. maj 2013

Ny inspiration


Jeg er kørt fast. Hækler bare lidt løst her og der.
Følger aldrig rigtig en opskrift. Hækler og syr med fri hånd, i det garn  og stof jeg har lyst til.
På den ene side giver det en masse sjove produkter, som ingen andre har. På den anden side bliver det aldrig til de store udfordrende projekter, som kræver fordybelse og koncentration.
Men nu skal det være slut - i hvert fald for en stund. For nu har jeg anskaffet mig disse tre beundringsværdige bøger af Sidsel Sangild.

Nu opstår næste problem - Hvilken model skal jeg vælge :)

13. maj 2013

Uldfestival 2013

I denne weekend var jeg til den årlige uldfestival i Saltum i Nordjylland. Spændende sted fyldt med lækkert garn og farverige kvinder. Mit indkøb var dog ret beskedent. Jeg købte disse afrikanske keramik knapper. Synes de er så flotte og er sikker på de bliver en lækker detalje på et fremtidigt projekt :)

Min ulempe er nok at jeg ikke er en særlig habil strikker. Hvis jeg engang får lært at strikke rigtig og pænt, vil jeg prøve kræfter med Hanne Falkenberg's designs. De fleste modeller tilhører måske ikke lige til min generation. Men denne vest er faktisk rigtig fin og virkelig blød kvalitet.


Ypsilon af Hanne Falkenberg (Klik HER)

7. maj 2013

Opskrift på hæklet hagesmæk


Garn: Blend/Tendens fra Hjertegarn (50 % bomuld, 50 % acryl, løbelængde 150m pr 50 g). Anden bomuldsgarn kan også anvendes.
Nål: 2,5

Hagesmækken hækles i rækker. Ved hver række vendes med 1 lm.
Antallet af striber og farver kan varieres efter ønske. På denne model er striberne 7 rk brede.

1. rk: 34 lm. Vend. 1 fm i hver m. = 34 m
2. rk: 2 fm i første m., 1 fm hver m., 2 fm i sidste m. = 36 m
3. rk: 2 fm i første m., 1 fm hver m., 2 fm i sidste m. = 38 m
4. rk: 2 fm i første m., 1 fm hver m., 2 fm i sidste m. = 40 m
5. rk: 2 fm i første m., 1 fm hver m., 2 fm i sidste m. = 42 m
6. rk: 1 fm i hver m = 42 m
7. rk: 2 fm i første m., 1 fm hver m., 2 fm i sidste m. = 44 m
8. rk: 1 fm i hver m. = 44 m
9. rk: 2 fm i første m., 1 fm hver m., 2 fm i sidste m. = 46 m
10.-50. rk: 1 fm i hver m. = 46 m
51. rk: 1 fm i de 14 første m. = 14 m
52. rk: 1 fm i hver m. = 14 m
53. rk: 1 fm i hver m. = 14 m
54. rk: 1 fm i første 12 m, de sidste 2 m hækles sm = 13 m
55. rk: 1 fm i hver m. = 13 m
56. rk: 1 fm i de første 11 m, de sidste 2 m hækles sm = 12 m
57. rk: 1 fm i hver m. = 12 m
58. rk: 1 fm i de første 10 m, de sidste 2 m hækles sm = 11 m
59. rk: 1 fm i hver m. = 11 m
60. rk: 1 fm i de første 9 m, de sidste 2 m hækles sm = 10 m
61. rk: 1 fm i hver m. = 10 m
62. rk: 1 fm i de første 8 m, de sidste 2 m hækles sm = 9 m
63. rk: de første 2 m hækles sm, 1 fm i de næste 7 m. = 8 m
64. rk: 1 fm i de første 6 m, de sidste 2 m hækles sm = 7 m
65. rk: de første 2 m hækles sm, 1 fm i de næste 5 m. = 6 m, Bryd garnet

Lav en tilsvarende flap i den modsatte side ved at påbegynde rk 51 igen således:

51. rk: Start 14 m inde fra modsatte side. 1 fm i hver m. = 14 m
52. rk: 1 fm i hver m. = 14 m
53. rk: 1 fm i hver m. = 14 m
54. rk: de 2 første m hækles sm, 1 fm i næste 12 m. = 13 m
55. rk: 1 fm i hver m. = 13 m
56. rk: de 2 første m hækles sm, 1 fm i næste 11 m. = 12 m
57. rk: 1 fm i hver m. = 12 m
58. rk: de 2 første m hækles sm, 1 fm i næste 10 m. = 11 m
59. rk: 1 fm i hver m. = 11 m
60. rk: de 2 første m hækles sm, 1 fm i næste 9 m. = 10 m
61. rk: 1 fm i hver m. = 10 m
62. rk: de 2 første m hækles sm, 1 fm i næste 8 m. = 9 m
63. rk: 1 fm i de første 7 m, de sidste 2 m hækles sm = 8 m
64. rk: de 2 første m hækles sm, 1 fm i næste 6 m. = 7 m
65. rk: 1 fm i de første 5 m, de sidste 2 m hækles sm = 6 m, Bryd garnet

Alle ender hæftes inden kanten påbegyndes.

Kant og bindebånd:
1. runde: 2 fm i rk/m, spring 1 rk/m over, 2 fm i rk/m, spring 1 rk/m over. Fortsæt hele vejen rundt. (lidt ekstra m ved hjørnerne)
2. runde: 1 fm i hver m. (Lidt ekstra i hjørnerne). Ved flapperne laves bindebånd i denne runde: 67 løse lm, 1 stgm i 3. m, 1 stgm i hver m.

1. maj 2013

Erik Kold i mit køkken

En tur i mors sommerhus førte til at jeg fandt en bunke gamle Erik Kold bøtter bagerst i skabet. Bøtter som min mor ikke brugte til noget. Og derfor fik jeg lov til at få dem med hjem - lucky me!

Jeg synes de er så fine med blomsterne på siden og det markante låg. Nu har de allerede fundet plads i mit køkken, hvor de pryder med varme farver.

27. april 2013

Hæklet hagesmæk # 3


Endnu en hagesmæk har set dagens lys. I denne omgang blev det til en lille August. Det er altid lidt hyggeligt med hjemmelavet gaver.

Jeg har bemærket at mange finder frem til min blog gennem søgeordene "hæklet", "hagesmæk" og opskrift". De fleste af de hagesmække, som jeg har fremstillet er fra fri hånd. Så for at imødekomme dem, som kigger forbi bloggen, har jeg lavet en opskrift på hagesmækken. Opskriften på hagesmækken bliver snart lagt på bloggen.

Update: Opskriften finder du HER

25. april 2013

Årets første sommerkjole



Jeg har syet denne lille ærmeløse sommerkjole til Alberte. Det var en ret impulsiv handling, eftersom jeg egentlig var på jagt efter stof til et helt andet projekt. Men dette karry stribet frotté-stof skreg bare; KØB MIG. Ja, så købte jeg det jo.

Mønstret er fra Meedom's "Børnetøj 0-3 år som er en rigtig god bog, når man kun er autodidakt hobby-syerske. Stoffet er købt i Stof og Stil og findes også i en grøn udgave (som jeg også kom til at købe lidt af). På siden har jeg hæklet en lille gul lomme i Drops Paris, som er en tyk bomuldsgarn.

Helt sikkert ikke den sidste sommerkjole i år!!

Her er et billede fra min altan hvor mine påskelinljer langt om længe er sprunget ud.

21. marts 2013

Lille frøken Hat



Lille frøken Hat er en fin lille dame, som elsker at nyde forårssolen gennem vinduet iført hendes yndlingshat og blondekjole. Hun er blød, dejlig og deler gerne en krammer ud til små menneskebørn.

Hun er hæklet ud fra fri hånd. Dvs. ingen opskrift er brugt. Men inspirationen kommer fra dette indlæg på Lutter Idyl.